Udgaver:

• 0; 0.

Udgaver:

• Rhodos; 1969.
• Arena SUB-PUBlikationer; 1969.
  49 sider;

Medforfatter(e): Lean Nielsen

Udgaver:

• Arena Sub-Publikationer; 1969.
  30 sider; illustration af Erling Bjørn; kommentar: skrevet sammen med Hakon Jørgensen;

Udgaver:

• Arena Sub-Publikationer; 1969.
  35 sider; kommentar: Skrevet sammen med Bo Hakon Jørgensen, Erling Bjørn, Henrik Francis Thomsen, Lean Nielsen, Mogens Faber;

Udgaver:

• Arena; 1971.
  61 sider;

Udgaver:

• Arena; 1971.
  61 sider;

Udgaver:

• Borgen; 1972, 1973.
  122 sider; ISBN-nummer: 87-418-3504-2;

Udgaver:

• Borgen/Basis; 1972.
  DK5: 80.1; 103 sider;

Udgaver:

• AIMAV (Etudes linguistiques ; 11); 1973.

Udgaver:

• Vinten; 1973.
  31 sider; bidrag i "Om arkitekturens semiologi. Exil 7.årg., 1973, nr. 1" ;

Udgaver:

• Borgen; 1974.
  DK5: 71.1; 336 sider; ISBN-nummer: 87-418-5981-2;

Udgaver:

• Borgen; 1974.
  336 sider;

Udgaver:

• Roskilde Universitetscenter, Lingvistgruppen; 1974.
  DK5: 89; 18 sider;

Udgaver:

• Forlaget GMT; 1974.
  DK5: 19.511; 213 sider; ISBN-nummer: 87-87392-52-6;

Udgaver:

• Roskilde Universitetscenter; 1975.
  DK5: 89.01; 18 sider;

Udgaver:

• Jorinde & Joringel; 1979.
  ISBN-nummer: 87-7322-137-6;

Udgaver:

• Aarhus Universitet (Information fra Spansk Afdelingen, 18); 1979.
  DK5: 30.4; 86 sider;

Udgaver:

• Aarhus Universitet (Information fra Spansk Afdelingen, 21); 1979.
  DK5: 89.01; 74 sider;

Indhold: Magtkritik og socialistisk politik ; Ideologi og identifikation ; Om fantasmets realitet og Brøggers begær ; Arbejde og frihed ; Seksualiteten eksisterer ikke ; Frihedens lingvistik ; To digte

Udgaver:

• Rhodos; 1980.
  DK5: 30.12; 231 sider; ISBN-nummer: 87-7496-732-0;

Udgaver:

• Rhodos; 1980.
  207 sider; ISBN-nummer: 87-7496-764-9; digtsamling: "Frihed : en antologi" ved Per Aage Brandt og Mark Hebsgaard;

Udgaver:

• Nordisk Sommeruniversitet (Arbejdspapirer fra NSU, nr 9); 1981.
  DK5: 30.12; 276 sider; ISBN-nummer: 87-87564-28-9; bidrag i "Kultur & subjekt : bidrag til en semiotisk kulturanalyse" ved Per Aage Brandt;

Udgaver:

• Gyldendal; 1982.
  66 sider; ISBN-nummer: 87-00-06252-9;

Udgaver:

• Sjakalen (Sjakalens oaseserie); 1982.
  70 sider; ISBN-nummer: 87-88175-03-0;

Udgaver:

• Romansk Institut, Aarhus Universitet; 1983.
  DK5: 89.27; 71 sider;

Udgaver:

• Sjakalen (Sjakalens ørkenserie); 1983.
  DK5: 19.511; 168 sider;

Udgaver:

• Eget forlag; 1983.
  DK5: 19.511; 309, 145 sider; kommentar: Doktordisputats;

Udgaver:

• Romansk Institut, Aarhus Universitet; 1983.
  DK5: 89.27; 71 sider;

Indhold: Alt er smerte, selv min hund. Biografiens kuvert. Carpe carpe carpe. Dagbogen hvisker. Dagen bæres hallucineret frem. De døde glider forbi med deres kinesiske sang. De elskende går ned til havet. Den gravide er fjern i blikket. Den kommer ikke mere i dag. Den sure biografi, som ingen levende angår. Der kan fødes børn min ven. Det blæser, det bliver mørkt. Det der begynder. Det går fremad, hvorfor. Det lukkede er det onde. Drømme om opløsning. Du stat vridende dine fingre. Dø til sidst, ikke. En dag, men der kommer. En dør står og slår. En revolution eller et fotografi. Et sted gennemblæst af kræfter. Fantasien om fangerne. Forberedelse til dyb søvn. Forsigtighed. Gennem puddersumpe de silende mascarastiber. Gud er at glemme. Gå, fødder, gå gå gå. Hun går ned ad den gamle trappe. Hvad vil du se?. Hvem der i telefonens lange tragt. Hænderne griber hinanden. Hør her, jeg er syg af træthed. Hånden og ansigtet. Ikke alle kan sige alt. Ja det er ikke smukt nej. Jeg bruger dig?. Jeg ser katedraler i luften. Jeg vil ikke forsvare mig. Kan jeg være ahistorisk?. Klippestykker vokser vildt og hvidt ud. Knaphed solen skriver i ørkensandet. Koger giften i din honning. Korsch hvor du dog forvandler det bestående. Krystallen sejlende på sit røgtæppe. Laset laset morgen. Ligge alene på gulvet. Med hvilken nødvendighed. Min elskede i jasminbuskadset. Mit brændte ansigt. Mørket falder på. Nu også fjernsynet er besvimet. O alle som går til frokost. O ørets råb ved middagstid. Overskrid! brølede despoten. Regelmæssigt pludselige afbrydelser. Rejs jer fordømte her på jorden. Rotterne tygger mine ben. Sandhedens steder. Se hvordan sneen glider ned ad taget. Sibirisk indsigt med ivrig anklaget. Slå ikke på hinanden. Smerten holder sammen på bygningens sten. Sprogets rest: musikken. Spyt ikke i tallerkenen. Støvet knaser. Søm knapper nøgler pengestykker. Søndag eftermiddag. Så hylende en vind var aldrig hørt. Tid, hele tiden. Tiden bliver renere. Til himlen strækker. Trilafon march. Træerne er vokset op her i tyve år. Ubevægeligt i sit værelse ved sit eksistensbord. Vi lever som jagede dyr. Virkninger er hurtige. Øret er en mund

Udgaver:

• Basilisk; 1985.
  162 sider; illustration af Inge Ellegaard; ISBN-nummer: 87-88608-09-3;

Indhold: Alt levet er kendt og mærket. Antropologi 1. Menneskene er fælles om dette. Antropologi 2. Kunstens oprindelse er skelettet. Antropologi 3. Osso Buco. Til marv og ben gaar tankens øre. Asketen ved det fra fluerne. At tale i præsens. Betingelsen. Brændte de dine små hår?. Dag for dag samler angsten. De gik ubemærket igennem hinanden. De havde intet at miste. Den øverste epileptiske alvor. Denne stejle eftermiddag. Det blæser på strukturerne. Du min kærligheds lille dyr. Dyrene vokser og spredes. Efter stormen, bløde øjne. Elegisk sonet. Alt det sete fører til intet. Emancipation 1. Knirken og knitren. Eremitten i sin ødemark. Emancipation 2. Ecce Femina. Synker nu ind i montrer. En helt sort paraply. En ung mand har sat sig. Endnu en opvågning i kisten. Enhver fodgænger har forstået. Ethvert billede forestiller et billede. For et træ er der grenværk. Fra stenene ser ingen på os. Fraværsmusik. Fuglene ligger her på jorden. Giver fra sig uden at tilegne sig. Hammerens øje stirrer længe på smeden. Han lukker øjnene for at se en bekendt. Hendes læber bliver mindre. Historie 1. Lunatisk drejende hvidhed. Historie 2. Ingen årsag, ingen hævn. Historie 3. Dans på en grav. Men hvad vil I gøre ved sandheden. Historien 4 og 5. To sonetter, 1. Situationen, skrev Hans-Jørgen Nielsen. Historien 4 og 5. To sonetter, 2. Nogle kammerater, et had, adækvate. Hver ting, i sit vejr. Hvilke øjne venter. Hvor er din brod. Hvori består det klassiske?. I skriften er det som det er. Ingen må dø, øjeblikket er godt. Jeg dør hurtigere. Jeg har glemt. Jeg lover dig. Jeg ser dig. Jeg som er død skriver. Kroppen flår i sit tøj. Kun modsigelse. Kvinden kan ikke lukkes. Lyset er lysegråt, rummene er rene. Lyset selv, ikke dets billeder. Man kan aldrig bruge for meget gult. Min kvinde. Mit barn. Min sorg og tørke. Mælken har forlængst lært at springe. Natteregn i fremmed by, tom. Naturen er ren vold uden hensigt. Noget drager uophørligt forbi. Nyudsprungne blomster. Og stalins søn iakov der tager. Om aftenen i Hamburg, et uendeligt skobånd. Om utålmodighed over for naturen. Paraplyen i sin glemthed. Poetik. Ansigtet lyser 'på versets skærm'. Ringe i en krans som er en ring. Sjælen er angsten. Sonet om løgnen. Et dyr er ikke et menneske. Stankelbenene i vinduet. Så lidt som drømmen forlader den sovende. Sådan er det, i verden. Tager dog imod hvad der kommer. Tallet. Hvor mange gange endnu. Tegnets definition. Tiden er af lys. Træer, samtaler og forbrydelser. Verdens udgang vogtes af to sandheder. Vågner som en gammel kone

Udgaver:

• Basilisk; 1986.
  178 sider; illustration af Inge Ellegaard; ISBN-nummer: 87-88608-16-6;

Indhold: Krisis (interferens). Den blaa Nat er saa stille. The Unending Rose. Fem hundrede år efter Hedschra

Udgaver:

• Politisk Revy (Rævens sorte bibliotek, 7); 1986.
  DK5: 19.511; 180 sider; ISBN-nummer: 87-7378-011-1;

Udgaver:

• Hotel Pro Forma; 1988.
  40 sider; foto af Roberto Fortuna; kommentar: manus: Annesofie Becker og Kirsten Tomas Dehlholm;

Indhold: Anden gang skal være et billede af den første. At skrive fylder ikke alt. At virkeliggøre noget. Beviset. Biblioteket indeholder én bog. Blotte navne, og på verdens side. Blufærdig: trækker sig sammen. De stirrer så udtryksløst frem for sig. Den barokke troløshed. Den der bevæger pennen bøjer sproget. Der er, der gives, findes. Det er tidligt. Morgenen løfter sig. 'Det frygtelige lys inde i sproget'. Det raserer, blæser. Det sovende. Det svirrer i opvågningen. Drømmene er hovedets lille luder. Du danner billeder. Du viser mig en skat. DØDENS NÆRHED gav ham styrken. En drøm: kaos hersker. En utydelig rørelse. Er jeg usynlig. Et eller andet i verden husker. Foran ildens tæppe flygter alt levende. Fotografi, beskrivelse. Fra dit hovedes dyb betragter du din verden. Gav, tog, lovede. Gennem puddersumpe. Guden viste sig for ham. Han fotograferer. Har jeg dig nu?. Har jeg forgiftet mig tilstrækkeligt?. Her synger struber blæser. Hvad skal sproget. Hvad vil du, hvad vil du her?. Hver dag leves virkelig som et helt liv. I de grå tavse masser. In the early morning on the lake sitting in the stern. Efter begyndelsen følger noget. Jeg bevæger mig i rasende fart. Jeg drømmer, drømmer. 'Jeg kan se ham løbe i sandet med en stålhjelm'. Jeg ser et bjerg, et bord. Jeg siger simpelthen ingenting. Jeg tager et billede. Jeg tror fordi jeg lever. Klangen trækker sig tilbage. Klarhed er afstand og må sones. Klarhed. Klassen lider. Knaphed tiltrækker sprogene. Koncentrationen trækker mig ind. Kun dyrene kan mærke det. Kærlighed?. Magter vi overhovedet. Masserne har altid været der. Min elskede lille menneskeskygge. Min magt. Mine øjne har set dig. Mit sprogs grænser. Musikken skulle være et væv. Månen står der. Nat igen med træthed. Natten glammer, hunden lytter. Natten var et helvede. Naturen blafrer. Og går igennem luften. Og hviske sig ind til døden med den ømhed som gives. Og stemmen skal søge din hud. Om barmhjertighed. Om tiden. Om verdens pleje. Verden består og består ikke. Pornogram 1. Hun sætter sig på mit bryst. Pornogram 2. Afrivning i laset togvogn. Pornogram 3. Det regner og solen er strålende. Pornogram 4. På gulvet som er en ørken. Rummet, flaskeformet og tæt. Råber gennem blod. Råd til enhver hund. Sikkert på blikkets og tegnenes hjemløshed. Sjælen er meget modtagelig for små ord. Skæv dans, hårde ringe. Solen brænder. Som en gammel mand vist bemærkede. Standser på betydningens yderste rand. Stemmen er. Stor personlighed, stort menneske. Tegnet er et billede. Tiden der brænder og flyder. Tiden er af lys. Til nationalsangen grundloven. Trækker rummet sammen om sig. Udgang. Hvor du slap. Verden er det jeg tror. Vi har en forbandet skærm. Viljen til at ikke ville. Vinden hører ikke sig selv. Værelsets sygdom. Deres. Det var vel ikke meningen Intet er klart i livet

Udgaver:

• Gyldendal; 1988.
  73 sider; ISBN-nummer: 87-00-22132-5;

Udgaver:

• Børne- og ungdomskultursammenslutningen (BUKS, nr. 14 1989); 1989.
  DK5: 13.43; 103 sider;

Udgaver:

• Munksgaard; 1. udgave; 1989(1).
  DK5: 19.511; 194 sider; ISBN-nummer: 87-16-10301-7;

Udgaver:

• Galerie Bossky; 1989.
  22 sider;

Udgaver:

• Galleri Gari; 1989.
  DK5: 72 Øivind Nygård; 16 sider; illustration af Øivind Nygård;

Indhold: Afgørelser træffes. Den sidste, niende, den talløse sang. Der må være strenge regler. Det daglige køn bag øjnene. Det ejendommelige. En kat går mørkt og stille. En sætning løber herfra til i aften. Fordi enhver ser sig i verden. Grønt følger han sin blå linie. Halmen i hjertet. I dag har jeg ikke set en fugl. Jeg elsker dig. Jeg har aldrig set så meget sne som i år. Kartofler eller er det kranier. Krigen og forskellen. Maleren tiltrækker havet og bjerget. Menneskene er langtfra de smukkeste. Og intetheden inter videre. Som vandet arbitrært. Vor politik går ud på følgende

Udgaver:

• Basilisk; 1989.
  DK5: 72; 32 sider; illustration af Inge Ellegaard; ISBN-nummer: 87-88608-34-4;

Udgaver:

• Ukendt; 1989.
  illustration af Øivind Nygård;

Indhold: At det vi søger. Credo. Intet er absurd. Ellers ville himlen vende nedad. De mulige verdener. Den rosenrøde dagning. Den åndelige betydning. Der er ingen anden dig end den. Der findes tilstande. Der ligger en pakke. Der tales i adskillige tunger. Det flyder allevegne. Det gaber af køn og tid. Det skrevne bærer præteritum. Eks personer træder ud af en situation. En sort blomst løber over huden. Et barn viser sine avlere. Flader og flader, klange. For at det dog skal handle om noget. Forkert det er forkert. Himlen kan være grøn eller gul. Historien kender to autoriteter. Hvad jeg ville gøre og hvad jeg gør. I ensomheden er ingen. Ironi forstillelse. Jeg ser jeg ser jeg ser. Loven lyver eller efterligner. Nerverne er tavse. Nogle ord er substantiver. Nu falmer skoven yderligere. Om vinteren er frakkerne ved magten. Rytteren sporer og landskabet viger. Se dem leve. Sidespringet forudsætter et hovedspring. Skelettet insektet i os. Snegl eller engel. Strukturen kaster sin skygge. Talen er bitter af en løgn. Tiden løber ind i munden. Tidens form forvandler sig. Tidens vibrationer. Tingenes tiltrækning. Tomme lejligheder omkring mig. Tusmørkets tusind tunger. Årstiderne findes stadig

Udgaver:

• Brødum; 1990.
  56 sider; illustration af Jens Birkemose; ISBN-nummer: 87-7385-160-4;

Indhold: Overvejelser over en tærskel ; Spørgsmålet om væren i politikken ; Demokrati og den slags ; Kritikkens struktur ; Kritikkens struktur igen ; Nazismens aktualitet ; Ontologi ; Det samme ; Det rationelle og det postmoderne ; Ontologi og ontopati ; Cement ; Etniske passioner ; Bio-semiotik ; Reparation! ; Skriften og det bestående

Udgaver:

• Politisk revy (Rævens sorte bibliotek, 26); 1991.
  DK5: 04.6; 157 sider; ISBN-nummer: 87-7378-093-6;

Indhold: Aldrig ting men måder på hvilke. Alt er erogent her, armen. Angsten angrer derfor er den så sort. At konstruere fremtidige erindringer er at leve?. At løbe efter sin egen skabelse. At vejret ligesom jeg kan være roligt eller uroligt. At være blind og mærke tiden presse mod huden. At være brutal. Auch Tonkünstler wissen endlich. Barmhjertighed mod de forbitrede. Barnet ligger i sin varighed. Besidder det transcendentale subjekt. Besøg af rotter, nervernes hverdag. Betydning kan nedbrydes og genopbygges. Bjergene er troløse. Bjergene omkring søen. Bundet til jorden, men bygget af et andet stof. Båndværkstedet i himlen. Cyklerne på fortovet og deres bestemmelser. Dagen går i dette lys. Dagen tætner og englene skriger. De er de eneste de har, sagde de og pegede. De gale mødre. De lider ved hinandens blotte eksistens. De to verdener i et liv. 'De tror ikke på det de selv siger'. Delene er af vidt forskellig alder. Den der taler drømmer drømmer. Den som læser deltager i tidens arbejde. Den som læser det skrevne. Den tvang som får mig til at se. Den tørre lerjord under disse linier. Denne tanke om genkomst. Der danses i den tunge nat. Der er endelige ting. Der er stilhed i tingene, ikke meget men dog nogen. Der findes en tørst som gør dig fremmed. Dermed flyder erotikken og den almene håbløshed. Det er som om tidens film blev drejet. Det er umuligt at høre noget som helst. Det siges at kvinden fandt på at vende sig. Dirigenten ruller sig ind i sit orkester. Du sagde der er ingen der ser mig. En bold er et stiliseret kranium. En kat glider gennem rummet. En kat piler over asfalten. En kæmpemæssig kjole hvis folder dækker synsfeltet. En lille forskydning. En lugt gør dem ude af sig selv. En mørkegrå engel bag tagryggen. En pludselig bitterhed. En sløjfe eller enhver anden form. En underligt snorkende klang. Enkelte ord. Deres rædsel. Enkle og onde ting i det nærværende. Et udspændt net kaster sin skygge. Fisken standser sin sansning. Floden løber fra den kommende tid. Fluernes genkomst på hånden. Fysis er åben og har et hjerte. Gefundenes fressen. Han åndede tungt, lyttende, overbevist om. Hendes stemme er skinger, selv når hun bager brød. Her er et monument for de levende. Hjernen har kun én sans. Hun er hård, fordi hun er så blød. Hun frikender sig selv. Hun fræser ned over bakkerne. Hun åbner bogen og stirrer, igen. Hver morgen strømmer fortiden os i møde. Hver tager sin, fra nogen. Hvis det har tænkt sig at regne i nat. Hvis nogen bliver afbrudt?. Hvorfor denne stejlhed?. I materialet; fibrene spredes. I vandet er billedet, spejlet flyder. Ingen som har set sproget. Insekterne på himlen, stjernerne på væggen. Jeg bryder en regel. Jeg drak blomsterte og blev deprimeret. Jeg har forladt en by og kommer aldrig mere tilbage. Jeg kommer jeg kommer. Jeg tror på havets musik omkring tingene. Jorden er udstyret med tanker. Kommer indefra og kan ikke standses. Kvinden er et løfte. Kønnet er noget ganske andet. Le sujet contient l'idiot. Lidenskaber husker, venter. Lysets ironi om morgenen. Lysets matematik som gør det fjerne blåt og gråt. Mange sætninger er sande. Mennesketomme forestillinger. Mænd og kvinder bader i floden. Notat. 413, demokrati. 404. Nærhed er en overskridelse. Når de døde dør kommer de til verden. O naturen nyder vildt i sin fysik. Om pengene følgende, de besidder. Om regnen og tågen og gaderne med deres bly Ordet fortvivlelse er så roligt. Sandhed er en egenskab ved sætningers indhold. Sjælen stiv og uegnet. Skrabe med en blyant mod bord og stol. Sprogets tid kan aldrig være den samme tid. Sydlandsk. Husene løftes brat. Tak fordi jeg måtte komme forbi. To kvinder: halsen skelner. Udsender dele af mig selv på rejser. Vejen forsvinder i et sving og løber ind i det glitrende løvværk. Vergessen und verbrannt. Vi hallucinerer uafbrudt. Vægen står mørk midt i flammen. Whatever is included in. Zatopek, Emil, vandt i Helsinki. Han ligger vågen ved siden af sin sovende kone

Udgaver:

• Borgen; 1. udgave; 1991.
  70 sider; ISBN-nummer: 87-418-5998-7;

Udgaver:

• Det kgl. Kunstakademis Billedkunstskoler; 1992.
  17 sider;

Udgaver:

• Kunstakademiet; 1992.
  DK5: 07.01; 17 sider;

Indhold: Andethed: den egenskab som kendetegner noget. At gøre noget færdigt er vanskeligt. At reducere objekters mængde er et uopsætteligt gøremål. At råbe: at forstørre. At tale ville være endnu mere absurd hvis enhver sagde noget andet. Billedet af en person på vej op ad en trappe. Billedet viser en tagterrasse. Bogbrænding er tankevækkende. Børnenes hoveder stirrer fra rækken af døre. Colline dækket af tungt grålys. Das existentiale Wesen des Hundes ist der Grund dafür. De tavse hvide skikkelser der glider. Definitioner er: overflødige og oplysende. Den første sol skærer sig ind. Den rene forms modstand. Den som ser alt forstår ingenting. Den som taler har ikke ret til det. Der Begriff vom Hunde bedeutet eine Regel, nach welcher meine. Der er en afgrund i prædikaterne. Der er to ting uden grænser. Der ventes og udtrykket blodet flyder. Det analogiske magma. Det fortælles at sjælen endnu ikke er en fugl. Det glæder mig at høre. Det kan blive sent. Det lysner og store tunge og glansfulde øjne. Det meningsløse er stift, stædigt som fluerne. Det stirrer fra en vandpyt, fra et kaffekrus. Det sublime objekt klapper fornuften på skulderen og får den til. Dette er en sætning. Dette er ikke en sætning. Digtet må aldrig, uanset den er udviklet. Disse gasser er ikke blot testet på hunde. Du føler fremmedhed. Du har ikke mere tid. During every fraction of a second of his whole life he was a man. Efter seksten minutters arbejde. En fugl der rammer ruden. En genstand bliver en verden. En mand forlader en aften sin bolig. En mi curioso ayer - contesté - prevalecía la superstición de que entre. En skitses vildskab. En stemme hos et menneske. En sten bliver levende. En sugende muskelbevægelse. En udslidt skikkelse i mørkegrøn regnfrakke. Enkelte toner hænger løst fra træer og arme. Et umælende dyr henvender sig. Forestillingen om en letflydende fremtid. Fra gråd til såret afsky til bidende kynisme. Frisk vedbend og vildvinsranker. Gennem væggene latter. Godhed er i talen. Hendes hår var havet. Hendes hænder bageriet. Hver ond vilje er en klar boble. Hvis det virkelige bestod af tid. Hvis det virkelige bestod af tid. Hvis jeg nærmer mig en mur med betragtelig hastighed. Hvorfor skulle jeg dog straks oversætte et brev. Hytten er lidt hø over krogede akaciegrene. Hænderne, efter timelang bønfaldelse. I drømmen vender en spinkel kvinde sig. I hjerter lever løjtnant videre. I to byer adskilt af et hav. I øvrigt er engle ikke velskabte dyr. Ifølge det zygotiske princip er jeg mig selv. Isen på søen og symbolet. Jeg er ræven, havren, rosen, løven. Jeg forstår mennesker der brænder sig med cigaretter. Jeg føler ikke så dybt som dem fra landet. Jeg har en bevidsthed. Jeg havde tænkt mig at denne dag. Jeg, jeg skummer. Det er raseri. Jeg kan være følelsesløs. Jorden er rød og tør. Kan det være sådan?. Kæben vokser proportionalt med tiden. Maleri: langhalsede vaser med munde som sugekopper. Marin Marais' sørgelige gambemusik. Mennesker som jeg har fulgtes med gennem byer. Mens telefonen fortæller, tegner han en hval. Mængden af tanker indeholder sig selv. Natten genlyder af motorer og hunde. Natteregn. Fejende og alvorlig. Nogen er til stede, lytter til vinden. Noget frygteligt sker, skæbnen ville det. Nu falmer skoven, metafor'. Når noget lyser ser vi det måske. Når selv afgrunden er smuk. Og hvad angår indholdet. Og jeg kan bevise det. Ord bliver til ting. Politik er det muliges hovedtøj, første handling er at stifte følgende lov. Påske, af sig selv, sølvfade. Rå himmel. Vandmængde. Selvkopierende regler såsom melodier. Skrift er ikke en del af sproget. Solen slukkes, den slukkes om lidt. Teksten skiller mig fra mit liv. Telefonisk nat. Han rejser sig. The smiling young businessman who is so generous Tiden løber i udtrykket og i indholdet, dobbelt i tegnet. Udtrykkets pligt er rigor. Undgå smitte. Cafeerne er lighuse. Vi sov tillsammans, natten gick och allt var tyst. Vinden, afgrænset af ruskende medlyde. Værdigt drivhus, dyb tallerken, fuld figur. Værket er hårdt, tegnet stivner. Æbletræ, et blomstrende

Udgaver:

• Basilisk (Basilisk poesi); 1992.
  43 sider; ISBN-nummer: 87-88608-61-1;

Udgaver:

• Aarhus Universitetsforlag (Almen semiotik, 6); 1993.
  DK5: 89.01; 166 sider; bidrag i "Det simple og det komplekse" ;

Udgaver:

• Musikken har Ordet; 1993.
  bidrag i "Musikken har Ordet." ;

Udgaver:

• North (North-information, Nr. 232); 1994.
  DK5: 72 Dahl, Claus; 25 sider;

Udgaver:

• Det Kongelige Teater; 1994.

Udgaver:

• Center for Kulturforskning, Aarhus Universitet (Arbejdspapir, 17-94); 1994.
  19 sider;

Indhold: À la stridulation des élytres d'un qui grésille. An image of a horse may rise before the mind. At erstatte guder med kræfter er erkendelse. At gå i ring er skønhedens formel. Organisk materie, liv. At være ved bevidsthed er underligt. Det gør nærmest ondt. Befolkningen kaster sten efter professionelle soldater. Boksekampe på højt plan og samlejer med et minimum af inspiration. Curiouser and curiouser... at gå omkring med én stemme og én krop. Den ting, der er bag øjnene, kaldes bevidsthed. Det bliver ikke så ringe, kære kammerater. Det er indlysende og enhver ved men det lader sig. Det forvildede i stemmen som beror på en art kærlighed uden grænser. Det gamle, vidt opspilede blik og dets genstand, den vidt. Det olympiske synspunkt er tekstens og sætningens naturlige talerstol. Det var en helt almindelig dag og den gik omkring. Du burde profetere noget mere. Lad flammer slå ud. Dyr og planter springer ind og ud af hinanden mens de dør. Efter orkanen står folk i grupper på stranden. Eleverne beder om tilladelse til at rejse sig når de synger. En blind mands rejselyst er vældig. En ukendt by. En kvinde spørger hvor er jeg. En mand hvor er. En stormende forgrublet nocturne med træk af mareridt. En svensk person i færd med at bøje en kugle som var. En tom og gold kværn maler sig hed og sårer sig selv. En udstødt hanbisonokse strejfer om i græslandskabet. Endnu et af disse træer, som ikke eksisterer. Fortiden trækker sig tilbage gennem en sprække i tapetet. Først var der alt og sidst kommer intet. Gerne underholder han sig med at tage et lommetørklæde. Havets brusen. En forbitret syden. Forestil dig så hver enkelt bølges. Hun står i sengen med brysterne op ad muren. Væggen. Hvad angår det os, om solen går op og ned i kulørte orgier. Hvad der i virkeligheden foregår mellem disse lagener. Hvad et billed er. Vasen på bordet med vilde roser. Hvad sang er. I talens register hører vi mærkeligt nok ingen. Hvad vi skal det skal vi om det så er at rive hinanden. Hvor man skal gøre af sig selv. Et åbent spørgsmål. Hvordan var det vi var? Som vi husker det, var det. Hvorledes da? Et alfabetisk insekt iler over bordet. I de små stammer er erotikken et stående mareridt. I det fjerne lyser markerne af skam og tørke. I fjorden spejles ensomt tårnet. Den som fortærer. Ind i det forgangne træder begivenhederne uden noget stort besvær. Ingen stil forbinder tiden med sig selv, så man kan se hvad der er sandt. Istiden, jagten og sporerne: lærte os at læse. Jeg fatter ikke hvordan nogen kan leve sådan. Jeg har det! Værdierne er simpelthen transpositioner. Jeg har ikke flere penge, ikke flere venner. Jeg havde kørt hele natten og stod ved disken. Jeg kan bruge mine følelser på to måder. Jeg lukker døren bag os og fortæller dig hvad jeg virkelig. Jeg lægger hånden på din nøgne skulder og du vil føle. Jeg ser med en guds øjne og kan ikke benægte noget. Jeg stirrer ud gennem samfundet, som øjnenes muskler bevæges af. Jeg sætter mig på skabskanten et par meter over familiens. Kritiske fænomener, tilstande med tårer, spredte ben, seng. Kvinden sagde: En kvinde elsker en mand i den hensigt at genere. Kære herre. Vil du ikke nok gøre mig den tjeneste at. Marmormarmormarmor. Kvindekrop, smalle hofter, navle, bryster. Mens båden glider ned ad den glintrende flod mod vandfaldet. Mens jeg går fremtiden i møde med fornøden fortrøstning. Metrikken, det tomme mål: slagrækken åbner pladser i tiden. Metrisk opdeling i infra og supra: bagbens rolige svømmende. Moderen til datteren: Vi har ikke mere majsmel. Monster. Synlighed som sådan drejer sig kun om to ting. Museet er virkelig en tilværelse, at have set det. Noget vil i Dette øjeblik have berørt mig dybt. Når et billede bygges op med en andens sprog bag mine. Når noget er tilfældet, er det bare med at komme væk. Når noget kommer igen, henviser det sidst ankomne til det første. Når rummet står stille, kan jeg undersøge det. O filth o beastliness. Korte tusindben der ruller. Om jeg er til eller ej: hvem bekymrer vel det. Om ufølsomhed i kærligheden. Så viist synes de elskende. Opvågning i ukendte lagener. De drømte flammer og kogende. Ord deles ud og holdes tilbage, som ved vrissen. Potosi, USA. Det drejer sig om henrettelse. Procession. Deltagerne er klædt i sort og bærer. På en tilgroet sti indfanger han meget af det særegne. Rullestole til Rusland. Efter alle disse år med mølædt hund. Rummet rejser sig og er nu en mur foran dig, Du går igennem den. Selten kommt etwas Besseres nach. Selv kommer jeg lige fra fortiden og er på vej. Sequoia giganteum buchholz, kæmpefyr, lige så stor. Smelter og løber med i kar. Tingene opgiver deres konturer. Sne. Aske. Mere sne. Følelser dækker tage og træer. Sociale forandringer medfører tuberkulose. Sprog var spørgsmålet. Sprog anlagde en verden uden for den anden. Stemmerne består af villen og tællen. Deres bånd vibrerer. Stuens mange grønne planter ånder tungt. Sætninger. Der kan næsten kun tales om alt det der bør. The proletariat is running the state. An immense river. Tilhængerne møder stadig op med faner, for at vinden. Tilsidst begyndte teknikken at virke. Todo lo que es sobra. Dette gælder alle, altså kan du ikke være til. Udsagn som er sande om dagen og falske om natten. Vi er her uden at kunne gøre for det, det ved vi jo. Vi læser med ét blik og ser med et andet. Det første skraber mod. Vi ved ikke, hvaddumhed er. Jeg er dog helt sikker. Væsentlige ting er desværre ofte utilgængelige for sproget

Udgaver:

• Borgen; 1. udgave; 1994.
  40 sider; ISBN-nummer: 87-21-00027-1;

Udgaver:

• Per Aage Brandt; 1994.
  49 sider;

Udgaver:

• Kunstforeningen; 1994.
  DK5: 70.96; 87 sider; kommentar: Skrevet sammen med Mikkel Bogh;

Udgaver:

• Galleri Hummeluhre; 1995.
  DK5: 72 Ellegård, Inge; 15 sider; ISBN-nummer: 87-89293-06-1;

Udgaver:

• UKendt; 1995.
  DK5: 72 Rex, Jytte; 44 sider; ISBN-nummer: 87-89985-20-6; kommentar: Tekster af Ole Nørlyng, Marianne Bech;

Indhold: 22-årig mand med sinuit og epistaxis. 45-årig laboratoriemester i fængsel for ligshow. Alle billeder er cromagnontanker. At bestemte ting. At klæde nogen af med noget. Blikket. At miste bevidstheden. Ikke længere vide. At sidde på en bænk i Ribe. At tale uden at gøre det. At være tilfældet og være til er først at finde sted. Ay!. Bevidstheden er slet ikke så tilfreds. Blygråt aftenlys i en vegetation af tunge løvhang. Broder alt er halm. Clair-obscur med helbredende jesus. De blinde spillede fodbold med en blikdåse. De sendte deres drenge til fronten. De stirrer på mig. Den følelse at eksistere. Hun raser skrigende fordi. Den hellige mand tænkte på teknologien. Den som går sin vej kalder til sidst på guderne. Den tanke kan ikke forlade én. Der er for mange onkler i denne litteratur. Der hænger et kys i fotokopi. Der sidder en lille mand inde i mandens hovede. Det bliver tidligere mørkt, og telefonerne står stille. Det blæser ikke. Så langt så godt. Det drejer sig om at belyse bestemte processer. Det du ser og tænker sætter sig fast i dig. Det er fuldstændigt u/den betydning. Det går op for ham, at noget ubestemt går forud. Det som ikke er noget som helst. Dette er nu af sten. Dine dage er sand og dine børn er sand. Drømmer ikke, ser bare; ved, ved ikke. Du drømmer i livet og vågner i døden. Du er ganske ligesom jeg. Du skriver dig ind. Døden bryder ud, den kan ikke andet. En ensom person viser sit forråd frem. En hyrde står stille og synger for sine får. En kuglepennefjeder er pludselig faldet ned. En mand prøver at sige noget sandt. En nat begyndte de pludselig. Én ting er sikkert, jeg sanser kun i nutid. En undersøgelse af skumboblers former. Enten mener jeg når jeg siger. Er jeg et dyr, en pose, en luftånd. Et eller andet vil ske, og det bliver noget rystende. Et kort øjeblik lukker jeg øjnene. Et menneske, som er mit, lever. Et stort stykke metal. Fasanerne modnes i tunge aks. Festen var snart forbi og ingen anede uråd. Floden er dækket af bløde tæpper. Fordi vi er endelige, er en handling en handling. Formerne ser jeg klart. Forskellen mellem skriften og dig. Først vokser solen med ti procent. Han nyder åbenlyst, en stor sjældenhed!. Han sagde at dette væsen var et forstemt klaver. Han trak sig tilbage og satte sig ned. Her er regnen som kohaler. Her lå en gammel landsby. Her står du og jeg, vinkelret. Hun blev væk i folkemængden. Hvad der end sker. Hvad skriver vi for? Satan. Hinanden. Hvad vi i alverden skal gøre er ikke godt. Hvis du er, er det uden betydning. Hvor kommer alt det onde fra, falder det ned. Hvordan skal jeg elske med dig og hvor. Hvorfor klager poeter sig!. Hvorfor. Hænderne slipper deres drøm. I dag modtog jeg et postkort. I det fjerne, thi jeg sidder i skyggen under terrassen. I drømmen får jeg det hele gjort. Ihukommende det gigantiske kvantum. Ikke altid går mennesker ned. Ingen fantasi, ikke andet. Jaja ja det kan du da. Jeg er det du ser, sagde han, det varer. Jeg er dualist. Jeg er en masse et volumen et fluidum en lille hård kerne. Jeg er stadig i nærheden. Lige. Jeg føler pludselig, at verden er vanskelig. Jeg har en hund liggende derhjemme. Jeg husker at men ikke hvordan. Jeg kan ikke spille, når jeg føler så stærkt. Jeg kommer her for at spørge om noget. Jeg selv goddag. Jeg tilhvisker dig alt muligt irrelevant og ikke så lidt. Jeg vil giftes med Vold og Magt. Overalt i Verden. Jeg ønsker herved at give Udtryk. Kunsten at betale skat. Kvinderne begyndte at tale, og børnene. Kærlighed under stjernerne. De falder, styrter. Køkkenet var den første sætning. Kønnet skriger, mens ømheden hvisker. L P edderkop tør og glad på vej mod lyset Logik er læren om sandhedens form. Længe forgæves har blæst tørt mod ens øjne. Man fødes og ved ikke hvorfor. Man skal altid gå forsigtigt. Mange tak for klaver, vinterstøvler. Medierne har ikke tid, de skal nå det hele. Menneskets væsen består af lys. Mens de mange Troende gnider deres mange blanke Hænder. Mine meningsløse erindringer. Modellen på sofaen sidder så stift. Mon dette angår eller sårer. Natten er blæsende og dybblå. Folk er rasende. Natten er døv. Jeg er kun lydhør. Nogen er hjælpeløst lukket inde. Noget er gået skævt, det må rettes. Noget hørte op. Hvordan det?. Noget vil vise sig. Nogle mennesker udvikler ligegyldighed. Nu flyder glasskår i gader. Nu går det op for ham. Nu står vi her over det hele. Når de, som ikke er, lukker munden op, synger de. Når en bølge bøjer sig og lukker sig. Når tanken først har fundet virkeligheden, skrev han. Og det vi kalder forsvinden hersker over fornuften. Om det ene og det andet taler vi. Om følelser dette de er enten enkle. Ordene kender ikke noget til alt det. Orlandos syvstemmige sats står krystalklart. Poesi er at holde sig i nærheden. Principperne styrker eller ødelægger. Regn uvirkelig regn. Reventlowsgade en forårsdag med regn. Senere viste det sig, at hun havde taget fejl. Ser man på os? Efter os. Langt, langt. Skærsilden er en morbid, flygtig sats. Solen er langsomt ved at bryde igennem. Stankelben. Veje gennem støv. Sum qui sum og derved bliver det bare. Teksten er såre dunkel, og sådan. Telefonsvareren meddeler: Jeg skal bruge noget mere lys. Til brug ved behagelig behandling. Too many people - All the umbrellas. Uddel tæpper. Suppekøkkener. Under dæk så jeg kvinder føde, lænket til lig. Ups, mente jeg. Grøntsag under fode. Vandet løber fra sværdene. Vi er her kun kort tid. Både du og jeg. Vi skriver 1945, krigen er ganske forbi. Vide kan man næppe hvad det betyder. Vilkåret rammer Jensen. Han er en elefant. Vindstille, lurende gråvejr. Dette lys fra tingene. Øjnene falder ind i ansigtet. Årsagerne løber i en kæde

Udgaver:

• Borgen; 1. udgave; 1996.
  78 sider; ISBN-nummer: 87-21-00516-8;

Udgaver:

• Basilisk (Basilisk poesi); 1997.
  49 sider; ISBN-nummer: 87-90491-09-2;

Udgaver:

• Galerie Asbæk; 1998.
  45 sider; ISBN-nummer: 87-88223-66-3; bidrag i "O pilgrim" ; kommentar: 72 Christensen, Torben;

Indhold: At fortsætte, gå videre. Det regner videre efter uvejret. Englene synger, de kan ikke andet. Fuldmånen sejler dramatisk gennem. Gotisk aften, himlen tvivler på sin farvesans. Homo homini piscis, plirrende, piskende. Hvis du står ved søen i den rigtige vinkel. Hvis eksistensen var velstemt som mit. Når nogen dør, lægger hun sig ned. Pas på det, der løber nedad, gennem tiden. Planternes undren. Tilbage, tilbage til skyerne

Udgaver:

• Basilisk; 1998.
  DK5: 72 Kalkau, Sophia; 16 sider; illustration af Sophia Kalkau; ISBN-nummer: 87-90491-17-3;

Udgaver:

• Det Kongelige Danske Kunstakademi (Billedkunstskolernes monokrome bibliotek); 1998.
  DK5: 10.92; 197 sider; ISBN-nummer: 87-90491-16-5; bidrag i "Mangfoldighed og syntese : perspektiver i Michel Serres' filosofi" ;

Udgaver:

• Det Kongelige Teater; 1998.

Indhold: iuamus, mea Lesbia, atque amemus. En su grave rincón, los jugadores. Spillerne styrer i deres dystre hjørne. Lad os leve, min Lesbia, kom, lad os elske. Die Aussicht. Wenn in die Ferne geht der menschen wohnend Leben. Udsigten. Når menneskenes bo og liv forsvinder bort. Informel suite (Rinkesten, 1964). Kalken er blod

Udgaver:

• Basilisk (S-serien, bind 1); 1998.
  DK5: 19.511; 207 sider; ISBN-nummer: 87-90491-18-1;

Indhold: Alt, hvad han oplevede, gjorde ondt, alt. Ansigterne på kvinderne blev vanskelige. Arten vil engang være væk, der vil så være. At alle udtryk for følelser er overdrivelser. At fortsætte, gå videre, blive ved på samme måde. At skrive på denne måde er at. At skændes er at klippe i vand. Begivenheder ringer på døren årle og silde, derfor er håndtaget. Blues for den fugleløse blæst. Børnesoldater henretter hinanden med spader. Dage af sprukken jord, støv i mængder og hvirvler. De elskendes trang til sandhed. De fleste lig i byen er i meget dårlig stand. Den skrevne kunst, ars scripta, er rasende god. Den, som giver en gave, åbner et menneske. Denne verden er næppe en bog for den er. Der er en morgen som er en aften. Der er en sang, der er en flod, der er. Der er et øjeblik som er nu. Der er ingen her. Der er noget før ordene og noget efter. Der er noget galt, et eller andet virker ikke. Det er fysisk koldt jeg fryser fysisk ind i ryggens marv og hoster. Det er ikke stilhed, det er stillestående affald. Det er kun et simpelt spørgsmål om tid og rum. Det højeste gode, lysende legemer langs skinner. Det kan også være spindelvævet mellem bjælkerne. Det kontinuerte, mente filosoffen og rullede med øjnene. Det regner videre efter uvejret; videre. Det ringer på døren, jeg går langsomt derhen. Det snerrer, vejret, klaveret, das Weib. Det, som er muligt, er synligt, selv. Det uberegnelige finder pludselig sted. Det ville være bedre hvis alle. Dette er ikke længere luft men sten. Dine kys er min ene religion. Du, du finder dig i meget. Du har en ryg. En afsjælet rotte i brønden i gården. En mand ville give fremtiden en mening; han blev fundet. En morgen kærtegner mine lemmer dine steder. En nerve stikker ud og ser sig om. En oprejst ting: en sten. En pige i radioen hvisker ved midnat. En ravn rømmer sig i eftermiddagshimlen. En snegl slikker på posten og hopper på tungen med den. En sværm af sole. En tråd mellem nu og nu, tråd eller streng, uld eller stål. Englene synger, de kan ikke andet, eller vil ikke. Enhver dims er for tanken et dyr. Et menneske er et andet menneske. Farven blå dækker himmel og skjorte. Filosoffen åbner vinduerne i sin lyse stue. Fordi det snart bliver regn, slæber. Forrevne flænsede i vild blæst blafrende. Fra fremtiden kommer det kommende. Fuldmånen sejler dramatisk gennem. Først en bemærkning om lyset. Først hører jeg en skærende lyd, stigende. Gamle olenakuroi olembar er faldet i staver. Gotisk aften, himlen tvivler på sin farvesans. Græsset spinkelt, vinden svag over bredderne. Han sagde: sig lige meget hvad. Han tænkte: hvis verden var en hjerne. Han ville hjem og se, om hun endnu var der. Her er et lys i en stage, det ånder jeg nu på. Her er et menneske, i jorden, aske i et kar. Himlen fortrak end ikke en mine. Homo homini piscis, plirrende, piskende. Hun gik gennem gruset og ledte efter en grav. Hun kom tilbage for at sige, at hun var gået. Hun smiler, og han smiler også, de er netop nu seksuelt glade. Hvad er det nu man hedder. Hvad er det, vi kan håbe på, når det kommer. Hvad man mon kan sige og ikke. Hvad skal kvinden, spørger jeg. Hvad stoler vi mon på? hinanden. Hvem ved, hvad nogen som helst. Hver dag, hver eneste, hver gang. Hvis der sker noget, ringer jeg, hvis jeg kan. Hvis du står ved søen i den rigtige vinkel. Hvis eksistensen var velstemt som mit. Hvis latter og gråd var betalingsmidler. Hvis og hvis. Hvor skal jeg nu gøre af mig selv og mine uendelige genstande. Hvor var mit hoved, mens mit liv gjorde, hvad jeg gjorde. Hvordan ender vi mon, omspændt. Hvordan et menneske går eller ligger fra en fuldendt dag. Hvordan går det, spørger jeg anende det værste. Hvordan skal det gå? det ved jeg ikke. Hvorfor er der noget og ikke intet. I dag lød der en meget stor eksplosion. I mellemtiden forventer vi os meget. Id est - vi går omkring om natten og fortæres af ild. Ja, hvad ville vi gøre, hvis vi ikke lige havde noget andet for?. Jeg blander mit livs dele med tilgængelige fantasier. Jeg brænder, se den løbende fakkel. Jeg går formentlig omkring og fortærer og fortæres. Jeg går, jeg flytter fod efter fod. Jeg har drømt og atter drømt Jeg har et hjerte. Jeg hævder ingenting. Jeg kan ikke se ind i dig, men ind. Jeg lytter til musikken i en sovende kvindes hovede. Jeg ser en mig bekendt kvinde overveje. Jeg ser én ting ad gangen, verden alle ting. Jeg ser et blomsterblad falde på mit bord. Jeg sidder her og synger for mine døde. Jeg slår mig ned, tænker, lykkeligt mat. Jeg står på mit fortov under den obligate regn. Jeg tvivler på alt, især i dag. Jeg tænker: dette skal jeg igennem. Jeg vil gerne forstå hvor tegnene kommer fra. Jeg ville så gerne vågne snart eller lige nu. Jeg ønsker mig ikke allestedsnærvær, men blot. Kraniernes humør fejler ingenting. Kun kort tid skal vi være her, kun kort tid. Kunsten meddeler os, hvordan verden selv er indrettet. Kvinderne længes. Kvinderne med kønsorganer over det meste af deres krop. Langsomt drejer han rundt i natten. Lillepeteredderkop - kravledlangsomtop. Litteratur er en ensformig ting. Litteraturen dækker gulvet og verden. Livet rejser sig af døden i hvert lille øjeblik. Man krydser hovedbanegården, søvndrukken. Maskinernes vilje er svag, men deres ikke-vilje. Meget små ting og meget store ting. Men jeg er og jeg er hvor jeg er. Menneskene græder omkring mig, det må være. Midt i bevidstheden står viljen og pumper. Morgenen er berømt for sit lys. Morgensonaten uropføres i dette øjeblik af en svensk musiker. Musikken standser tiden, kalder det forgangne tilbage. Natten og dagen, enhver tænker sit. Natten som massemedie, sort som talen. Nu bliver det morgen, så husk. Nætter som museer, billeder af dagene, der var. Nøglerne i lommen er for tunge, der er. Når det er nyttesløst at sige. Når et menneske siger, hvad et andet menneske siger. Når nogen dør, lægger hun sig ned og bliver helt hvid. Når nogen synger, står de døde op. Og at græde er meget naturligt, og at følge med. Og der er ingen grund til at nære nogen som. Og sort kaffe og nat af samme farve. Og vinter er det stadig, travl og grå. Om betimeligheden af at ligne en hængt kat. Om natten i hvilken vi går omkring. Om talen bør ingen tale, medmindre han skælder ud. Opbrud, opgør med genstande. Organerne pulserer trofast under os. Pas på det, der løber nedad, gennem tiden. Pearty tog to eskimoer med sig tilbage. Planternes undren. Posten klinger i metalkassen uden for min dør. Retfærdighed er ikke en ting, jeg kender. Samtidens artigheder: smerte og alvor. Sandheden er, at det regner ned gennem taget. Selv er jeg ganske klar. Sidste nyt: det foregår helt enkelt og vægtløst. Skakspillet, en tilfældig regelmæssighed. Skønhed er enerveret sansning; hvad driver os dertil. Slikke sine sår, lade tungen glide langsomt. Slimhinderne synger. Solen omtales ikke ofte nok. Som mange andre lys. Stemmen er et væsen. Stjernestøv, forsvindende ting, så nære. Store pupiller, fugtige. Støvet sænker sig tæt over møblerne. Suppen koger og koger over. Sådan er det, og det. Sådan er skønheden: en ting. Tallene styres af en uddannet gud. Tegn en basilisk for mig, onkel. Tid overhovedet er en opdagelse, vi gjorde på vejen. Tilbage, tilbage til skyerne. To mennesker rejser langs en vej gennem en lang verden. Tror vi da, at der et sprog i sproget. Tændstikmennesker og kagepersoner, flade koner. Ubestridelig skønhed i eksistensen også kaldet. Under alt, hvad jeg ellers oplever. Vejrmeldingen er meget vigtig i denne poesi. Vi nærmer os en tilstand vi kalder. William sidder piberygende i haven. Women and children were shot in their beds. Å min elskede, dine bryster. Å stress og direkte afpresning, å mit køretøj af træ og med hest. Ånden glor på en lampe med sandheder på den hudbetrukne skærm

Udgaver:

• Borgen; 1. udgave; 1999.
  82 sider; ISBN-nummer: 87-21-01055-2;

Udgaver:

• Det Kongelige Danske Kunstakademi; 2000.
  DK5: 70.1; 237 sider; ISBN-nummer: 87-7945-000-8; digtsamling: "Tegningens semiotik" ved Claus Carstensen;