Indhold: Mange ting går igennem mit hoved lige nu. Havet er så mørkt. Dagen efter vejer jeg mig. I dag afliver vi min families hund. Dyrlægen ligger i Trige, Smedebroen 9. Med hver stemme kommer en ny hyletone. Det gik ellers så godt. Jeg tænker på at knække og tørre abrikosfrø i solen. Adriann skrev digte på psyk sidste år. Sommeren er grusom i år. Den nat drømmer jeg, at en ombygning af huset. Jeg vågner ikke, fordi jeg har kastet op. Dida havde tre sønner engang. Mit hår er blevet så tyndt, at jeg kan vikle. Da min far var isolationsfængslet. Han sidder ved køkkenbordet og lyser som for Caravaggio. Engang troede jeg, at selvmordstankerne var noget, jeg valgte. Jeg begynder at kalde Adriann for Addi. Jeg ser et tydeligt billede af min egen drøbel foran mig. Det er sådan med dagene, at de føles klare som sprit. Hver for sig skærer vi agurker og auberginer. Når jeg taler, skal regnen lyde bagerst i min hals. Vi ryger, indtil vi kan mærke psykosen. Fluerne sidder på loftet i klynger af 10 eller 20. Solen går ned i små trin. Når Lise taler i mine drømme, lyder hun ikke som sig selv. Jeg kan mærke blodet pible under huden på min lyske. Jeg har taget vand med ind. Jeg kommer til at træde på en. Så jeg blander mine tre varme drikke. Rødderne stikker ud i løkker og knuder. Den morgen har regnen været. Jeg har en ven, og hendes navn. Jeg vader rundt i en time. Tre øjne bliver ved med at vise. Jeg sidder i en time og masserer. I endnu en lysning er jeg tæt på at træde. Jeg har rørt noget, der har. Han siger: Det var altså ikke, fordi. Vi er nået til et område, hvor. Han skræller barken af et. Kompas virker ikke herinde, siger jeg. Jeg har været nær grænserne. Man får ikke nok sol. Han smiler, og jeg mærker efter. Jeg spørger, hvorfor han valgte. Jeg får øje på en lille frø i skovbunden. Denne morgen er vejret. Nu er forkølelsen tilbage. Han smider planten og råber: Nordøst. Jeg kan høre hundeglam. At jeg nåede at slå min far, inden han døde. Din magnetisme tiltrækker sømmet i mig. Og hvilket budskab. Langs større buske står et lille. Det er koldt, og vi sover. I min drøm lagde Adriann. Vi leder efter svampe, der er sikre nok. Det var som at åbne døre i træerne. Men hvad hvis jorden ikke længere. Det er sent, og jeg føler mig så besynderlig i hovedet. Logan vil gerne vide, hvor jeg hørte. Logan er ikke tilfreds. Det blæser og blæser. Værst er det, når ens mor græder. Nok. Godmorgen, ven. Han påstår at have psykiske lidelser. Jeg ville sige, at jeg forestiller mig. Efter timer, hvor det hele. Om aftenen, da træernes. Jeg siger, at der findes digtere, der ikke. I mine drømme den nat vandrer jeg. Næste dag begynder det at regne kraftigt. Han har sovet med knyttede næver. I en trætop glimter små æg. Var du nogensinde ved. Det bliver svært at beskrive sulten. Hvorfor tror du overhovedet, at du er her?. Jeg havde et digt om min storebror. Da jeg var barn, lå kanylerne i laden. Ud på aftenen bliver Logan kold og. Om aftenen oplyser lynene. Logan og jeg er begyndt at gå arm. Lad os snakke om noget helt andet. Skovens buske vokser sig langt over vores hoveder, og bærrenes vægt trækker på. Jeg har frygteligt brug for dig, siger jeg. Da vi vågner dagen efter, er Logan. Lad os måske ikke lave. Når han er med mig, er han Yukio Mishima. Det er tidligt. Når du tænker på din ene bror. Logan har samlet purpur bær. Forestil dig to af samme køn. Logans øjne er blevet stive som to fortænder. Hvis det nogensinde er lyst i skoven, så er det. Jeg ligger og sveder i Logans sovepose. Når han er med mig, er han Federico. Da Lorca blev henrettet, siges det. Og hvad kan jeg sige om mit barndomshjem?. Den nat mærker jeg feberen blive værre. Jeg går med mit ene bryst. Jeg bliver træt. Det virker håbløst at spore. Efter nogen tid bliver min panik til ro. I hulen af et kirsebærtræ

Udgaver:

• Møllegades Boghandel (Æra); 1. udgave; 2023.
  133 sider; ISBN-nummer: 9788797128756;